OM EGON EIERMANN

Egon Eiermann (1904-1970) var en af de mest toneangivende og indflydelsesrige arkitekter i efterkrigstidens Tyskland. Eiermanns designs er funktionelle, unikke og æstetisk smukke, og han er kendt for sin enkle, minimalistiske og ligefremme stil. Han har fundet inspiration hos arkitekterne Mies van der Rohe, Le Corbusier og Walter Gropius, og udover sin portefølje af møbler har han blandt andet tegnet Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche i Berlin og IBM’s administrationsbygning i Stuttgart. Egon Eiermanns designs og arkitektur er kendt og respekteret over hele verden, og han har gennem tiden vundet mange priser såsom ’The Grand Prize of the BDA’. I dag står PLEASE WAIT to be SEATED for at producere Egon Eiermanns møbler, herunder den ikoniske SE68 spisebordsstol.