Om Colored Pots

Colored Pots er et nyt dansk brand stiftet af Mathilde Mathislund i 2019. Colored Pots tilbyder et udvalg af farverige, iøjnefaldende vaser, der befinder sig i spændingsfeltet mellem kunst og genbrug. Mathilde Mathislund er uddannet designer fra Det Kongelige Akademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, hvor hun fik ideen til at give gamle genbrugsvaser nyt liv. Med en farverig og naivistisk tilgang håndmaler Mathilde vaserne i smukke mønstre, som gør hver enkelt vase unik. Vasernes udtryk minder ikke om noget, vi før har set, hvilket er med til at øge nysgerrigheden og indbyder os til at undersøge vaserne nærmere.