Er du vores nye SoMe Manager?
Er du vores nye SoMe Manager for vores designmarkeder?
Brænder du for sociale medier? Elsker du at være online og holder du dig opdateret på nye digitale trends i design- og modeverdenen?
Så er du måske vores nye SoMe Manager !
Vi søger en selvstændig og energisk profil, der drømmer om at vedligeholde og udvikle vores kanaler på sociale medier. Du vil få ansvaret for vores daglige tilstedeværelse og kommunikation samt udvikling af nyt og kreativt indhold omkring vores designmarkeder og vil være en del af vores event-team.
DINE ARBEJDSOPGAVER
- Udarbejde og eksekvere strategi for vores sociale medie @finderskeepersdk i samarbejde med markedsansvarlig og resten af teamet
- Skrive tekster og udvælge billeder til opslag på Instagram og Facebook etc.
- Dagligt poste stories, svare på kommentarer og beskeder fra kunder og samarbejdspartnere
- Ansvarlig for influencer marketing
- Assistere vores fotograf og grafiske designer i forbindelse med produktion af content under markederne
- Ansvarlig for SoMe & nyhedsmail under alle vores designmarkeder ca. 7-8 gange om året i Aarhus og København.
- Udarbejde og eksekvere strategi for e-mail-marketing herunder opsætte 1 nyhedsmail om ugen i Klaviyo
-
Afrapportere månedlige KPI’er af engagement på sociale medier samt e-mail marketing
HVEM ER DU?
- Du knuselsker at være online, at scrolle gennem Instagram og holde dig helt opdateret på, hvad der rør sig indenfor design og digitale trends.
- Du har erfaring med sociale og digitale medier fra tidligere jobs.
- Du skriver levende, har øje for den gode historie og ved lige, hvor kommaet skal sættes.
- Du er en æstetisk nørd og har et skarpt øje for det visuelle.
- Du motiveres af at arbejde i et travlt, kreativt miljø med højt til loftet og masser af ansvar.
- Du arbejder selvstændigt og har et stort gåpåmod.
- Du er udadvendt, selvstartende, social og energisk.
HVEM ER VI?
I sin spæde start bestod FindersKeepers alene af vores populære designmarkeder, hvor vi formidler produkter fra de mest talentfulde, inspirerende og kreative designere og kunstnere. Men i dag er tiden en anden. FindersKeepers er en flerstrenget forretning. Udover de fysiske markeder, består FinderKeepers i dag af en webshop, et stand-alone plakat brand: If Walls Could Talk samt design og produktion af egne interiør-produkter.
Vi holder til på Frederiksberg og er et ungt og ambitiøst team, der brænder for FindersKeepers og for at give vores kunder den allerbedste oplevelse, når de handler hos os. Vores arbejdsmiljø er uformelt og sjovt, og vi bidrager alle til, at der hos os er rart at være.
DET PRAKTISKE
En stor del af jobbet ligger i at være online hver dag; at poste stories, svare på kommentarer og beskeder fra vores profiler. Stillingen er 15-20 timer om ugen. Det er vigtigt at du også kan være med på alle vores designmarkeder i København og Aarhus 7-8 weekender om året.
Ansættelse snarest mulig. Vi afholder derfor løbende samtaler.
Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte Herle på 29615129.
Lyder det interessant, så send os en ansøgning på herle@finderskeepers.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!