Olivia Rohde

Filtér
    Olivia Rohde er uddannet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2015 med en professionsbachelor i Fotografisk Kommunikation og har siden arbejdet fuldtid som freelancefotograf – primært inden for mode- og portrætfotografi. Udover sit kommercielle arbejde stræber Olivia efter at fastholde det kreative og eksperimentelle i fotografiet, som var det, hun oprindeligt forelskede sig i. Olivia har deltaget i forskellige collabs med kunstnere og fotografer og afholdt udstillinger rundt omkring i København. 

    Om sin tilgang til fotografiet siger Olivia: “For at jeg finder et projekt interessant og relevant, kræver det, at der er kontekst. Kontekst, som giver billederne en dybde og en sammenhæng med noget yderligere. Jeg vil beskrive mine billeder som en form for ”abstrakt visual proof ” – motiverne skal understrege min pointe og guide beskueren frem til forståelse. Jeg synes det er vigtigt, at alt bliver overvejet for at lede beskueren ordentligt hen til sin fortolkning. Når mine projekter eksisterer i fysiske rum, skal beskueren fornemme, at jeg har været dér og taget bevidste valg. På den måde skabes der en forbindelse mellem mig og beskueren uden, at jeg er der.”


    0 Produkter

    0 Produkter

    Undskyld, men der er ingen produkter under denne kategori