OM EMERGENS
EMERGENS finder inspiration i naturens farver, former og flader. Herudfra skabes keramik, papirklip og kunsttryk med et skarpt personligt og poetisk udtryk. Søstrene og grundlæggerne af EMERGENS Sidse og Karoline Elsig arbejder inden for hvert sit kunstneriske felt. Karoline designer og drejer keramikken, og Sidse skaber de forskellige motiver i papir eller med maling på lærred. Bag de forskellige processer hviler et tæt samarbejde, hvor idéerne vendes, og hvor forskellige formsprog skaber liv og sættes i spil med nye udtryksmuligheder. Farvebalancerne er smukt afstemt, og en særlig unik synergi mellem de forskellige udtryksformer emergerer.